hvad sker i min krop, når jeg spiser gluten?Gluten starter en krig i din krop

Cøliaki er en autoimmun sygdom. Autoimmune sygdomme opstår på bagrund af en ”upassende respons fra kroppen mod stoffer og væv, som er naturligt forekommende i kroppen.” (1)

Men hvad sker der egentlig i vore kroppe, når vi har cøliaki og spiser gluten? Processen kan sammenlignes med intet mindre end en indre krig. Vores immunforsvar er designet til at beskytte os mod giftstoffer, vira, bakterier (antigener) etc. fra omverdenen. Hvis du har cøliaki og spiser gluten, tror immunforsvaret fejlagtigt, at det er din egen krop, som er en ond virus, der skal udryddes – derfor angriber den det sunde væv i din krop.

Generelt for mennesker med autoimmune sygdomme er, at deres immunforsvar er ”forvirret” omkring, hvad der er invaderende antigener, og hvad der er kroppens eget sunde væv.

Så når mennesker med cøliaki spiser gluten, er deres immunforsvar programmeret til at opfatte gluten som en trussel (antigener). I et forsøg på at beskytte sig mod de faretruende, invaderende stoffer, responderer immunforsvaret med at skyde med spredehagl og angribe tyndtarmens tarmvæg og de små fimrehår og celler, der hjælper med optagelse af næring og fordøjelse (mikrovilli og villi).

Immunforsvaret tror altså, at det gør et super stykke arbejde for at beskytte os, men det ødelægger i stedet vores sunde tarmvæg i noget, der minder om en indre atomkrig.

Den fine villi-overflade i tyndtarmen står hovedsagligt for skud. Normalt hjælper villi os med at optage næringsstoffer i maden, men har du cøliaki og spiser gluten, ødelægges disse fingerlignende strukturer. Processen ser sådan ud:

cøliaki gluten

På billede c og e har strukturerne fået svært ved at optage de gode næringsstoffer – og har samtidig svært ved at beskytte os mod antigenerne.

Tarmen spiller en altafgørende rolle i at beskytte vores krop fra det ydre miljø omkring os. Tarmen fungerer faktisk ligesom huden på ydersiden af vores krop – bare indeni kroppen.

I takt med at mad nedbrydes i forbindelse med fordøjelse, absorberer villi i tyndtarmen de gode næringsstoffer via cellerne og beskytter os mod ufordøjet mad, giftstoffer etc. fra verden omkring os. Det kan sammenlignes med, hvordan vores hud tager imod ultraviolet lys fra solens stråler, mens den stadig beskytter os fra det ydre miljø.

Under normale omstændigheder ser absorptionen af næringsstofferne sådan her ud:

cøliaki gluten

Men cøliaki er ikke normale omstændigheder, og gluten er hovedårsagen til, at den autoimmune tilstand aktiveres.

Hvad er det, der er så skidt ved gluten?

Planter er levende, som vi ved. Og de er indrettede til at kæmpe for deres overlevelse – ligesom alt levende er det. Derfor har mange planter, som vokser over jorden, udviklet stoffer, som er skadende for det dyr, der indtager det – simpelthen for at undgå at blive spist.

Af samme årsag indeholder næsten alle kornsorter en giftig komponent ved navn prolamin, som er ekstremt svær for mennesker at fordøje. Menneskets tarm er simpelthen ikke i stand til at nedbryde dette protein i små nok dele til at kunne absorbere dets næring.

Hvede indeholder proteinet gluten, som indeholder én af de stærkeste prolaminer, nemlig gliadin. Studier viser, at mange forskellige komponenter af gluten er problematiske for mennesker, men gliadin har den mest ødelæggende virkning på menneskets tarmbarriere og tilfører stor skade på tarmvæggen – selv hos mennesker, der ikke har cøliaki. Men effekten af disse giftige proteiner er endnu mere skadelige for mennesker, som er genetisk disponerede for glutensensitivitet og cøliaki.

Gliadin forårsager inflammation i tarmen

Som sagt er proteiner i gluten meget svære at fordøje for mennesker (og mange andre dyr). Det er så den genetiske prædisposition for cøliaki, der skaber omstændigheder, der fører til en atomkrig i tarmen.

Lad os sige, at du spiser en bagel; den glider glad ned i din mave. Din mave bearbejder så bagelen, så den bliver reduceret i størrelse og ændret i struktur. Derefter sendes den ned til tyndtarmen, som så nedbryder den yderligere og optager næringsstofferne fra den.

Glutenproteiner (såsom gliadin) skal nedbrydes af kroppen, før de er nyttige, hvilket som sagt er svært for os mennesker. Når gliadinpartiklerne befinder sig i tarmen, begynder de at udrette skade – de er jo giftige.

At have ufordøjede gliadinpartikler i tyndtarmen kan frigive cytokinet IL-8, som trigger inflammation i tarmen. Dette er de første autoimmune skud, der fyres mod tarmens væv.

IL-8 aktiverer den del af immunforsvaret, der hedder Th1. Th1 tager sig af de første invaderende antigener ved at kreere inflammation som forsvar. Med denne inflammation forsøger Th1 at beskytte kroppen med en barriere af inflammation, men den inflammation, som skulle være et forsvar, skader i stedet for cellerne i tyndtarmen.

Gliadin sniger sig gennem tarmbarrieren

Ikke nok med at gliadin forårsager inflammation i tarmen – gliadin formår også at komme gennem immunforsvarets første forsvarsindsats. Tarmvæggen er jo designet til at lade næringsstofferne komme ind og holde antigenerne ude, men ved cøliaki bryder hele dette smarte design sammen, når gliadin formår at bryde ind gennem tarmvæggen.

Vi kan tænke på tarmvæggen som en form for net-væg med specielle døre, man kan gå igennem, hvis man har en særlig kode. De gode næringsstoffer og andre små partikler kan smutte lige igennem nettet i denne væg uden problemer.

Men større, ufordøjede proteiner såsom gliadin (og andre skidte fyre) kan slet ikke komme gennem væggen, for de er for store. Dørene i denne ”net-væg” hedder tight junctions, og de er porten mellem tarmcellerne og tarmvæggen. Tight junctions styres af en detaljeret signalproces, som holder tarmvæggens beskyttende balance intakt. Alt, der passerer gennem disse døre, siges at passere gennem cellerne.

Forskere har identificeret et protein ved navn zonulin i mennesker. Zonulin er ét af disse delikate signalstoffer, som kontrollerer hvornår dørene i tarmvæggen skal åbnes og lukkes. Zonulin står hovedsagligt for at forhindre cellernes optagelse af antigener.

Det viser sig, at gliadin er programmeret med en kode, som får zonulinniveauerne til at stige hos mennesker med cøliaki. Når zonulinniveauerne stiger, åbner tight junctions-dørene sig abnormalt stort – og således beskytter tarmvæggen sig nu ikke længere mod giftstoffer. Dermed kan de store, ufordøjede proteiner nu komme ind. Det ser sådan her ud:

cøliaki gluten

Når man har cøliaki og spiser gluten, skaber gliadin ikke blot inflammation i tarmen, men dens særlige kode, som stimulerer zonulin til at åbne tarmvæggen, hjælper gliadinproteinet til at snige sig gennem tight junctions, så den nu befinder sig ude i kroppen. På dette stadie kan gliadin akkumulere sig bag tarmvæggen, hvor den nedbryder immunforsvaret og forårsager store skader på tarmen.

Gliadin forårsager utæt tarm

Immunforsvaret havde allerede forsøgt at bekæmpe gliadin med inflammation udenfor tarmen. Når gliadin nu befinder sig bag tarmvæggen, reagerer immunforsvaret med IL-15, hvilket resulterer i en endnu værre tilstand af inflammation indeni selve tarmvæggen.

IL-15 kan sammenlignes med specialstyrker, som nu sender IEL til kampmarken. IEL begynder nu at skade tarmcellerne gennem en endnu mere alvorlig grad af inflammation. Immunforsvaret sender også inflammatoriske mediatorer såsom TNF og IFN, som forårsager endnu større skade på tarmcellerne i et forsøg på at bekæmpe gliadin.

Jo mere tarmcellerne bliver beskadigede, jo større bliver tarmens permeabilitet (gennemtrængelighed). Dette fører til utæt tarm. Nu kan gliadin og andre antigener frit passere gennem tarmvæggen og ind i kroppen.

Processen ser sådan her ud:

cøliaki gluten

Utæt tarm skaber autoimmune sygdomme såsom cøliaki

Indtil videre har immunforsvaret bekæmpet gliadin med Th1. I takt med at gliadin ophober sig bag tarmvæggen, vil det begynde at krydslinke sig med et enzym ved navn Tissue Transglutaminase (tTG), som bliver udskilt for at reparere beskadigede tarmceller. Denne krydslinkning trigger en kaskade af Th2 krydsreaktioner, som skaber en blodig krig mod tarmcellerne.

Den nye krydslinkning mellem gliadin og tTG i kroppen tænder for immunforsvarets Th2-afdeling, som er kroppens adaptive forsvar. Formålet med Th2 er at spore, finde og fuldstændigt udrydde den invaderende fjende.

Det adaptive immunforsvar er en kraftfuld immun respons, som via anvendelsen af antistoffer evner at koordinere meget mere sofistikerede angreb end Th1. Antistoffer kan genkende og huske specifikke anti- og patogener og kan sætte ind med kraftigere og kraftigere angreb, hver gang de støder på dem.

Cøliaki hænger sammen med komplet autoimmunitet, når tarmen bliver utæt. Jo mere utæt tarmen er, jo større krydslinkning mellem gliadin og tTG opstår der, jo stærkere bliver immunforsvarets respons og jo større inflammation opstår i kroppen.

En opsummering:

Gliadin bekæmpes udenfor tarmvæggen med inflammation. Når gliadin når ind i tarmvæggen, bekæmpes den med inflammation. Krydslinkningen mellem gliadin/tTG bekæmpes med inflammation… Alle tre processer fører til ødelæggelse af tarmcellerne på hver deres måde. Over tid bliver disse angreb så alvorlige, at de helt ødelægger mikrovilli og villi på tarmvæggen. Sådan her ser hele processen ud:

cøliaki gluten

Cøliaki bliver en ond autoimmun cirkel, når man vedvarende spiser gluten. Dermed forbliver tarmen utæt, og gliadin sørger for, at der hele tiden er inflammation i kroppen.

Det værste er, at immunforsvaret hele tiden er i alarmberedskab. Det sætter konstant atomkrige i gang i kroppen, hvilket kan resultere i, at man udvikler flere autoimmune sygdomme.

I denne tilstand er man også mere tilbøjelig til at tage infektioner af forskellig grad til sig, da immunforsvaret er totalt på overarbejde.

For at bryde den onde cirkel af inflammation og autoimmunitet, må mennesker med cøliaki først og fremmest tage sygdommen alvorligt. Dvs. altid – for alt i verden – undgå at indtage gluten – herunder også spor af gluten, idet selv mikroskopiske partikler forårsager glutensmitte.

For at hele den utætte tarm er det vigtigt, at vi indtager en kost, som er uraffineret og helst økologisk, så giftstofferne fra de konventionelle fødevarer ikke glider gennem den utætte tarm og trigger det allerede overbelastede immunforsvar.

Kosten spiller altså en afgørende rolle for mennesker med cøliaki og “den ideelle kost” er overvejende økologisk og består af grøntsager, frugt, bælgfrugter og evt. kød.

En anden afgørende faktor for at skabe livskvalitet og reducere symptomer såsom nedbrudt immunsystem og inflammation, er stresshåndtering og afspænding. Psykomotorisk terapi hjælper nervesystemet med at aktivere kroppens selvhelingssystem og fremmer således immunforsvaret.

At leve med diagnosen cøliaki kan være overvældende og til tider ensomt. At få kigget på og løst de psykologiske udfordringer, der hører til et liv med en autoimmun sygdom, kan være en rigtig god måde at få balance i dit liv på. Som psykomotorisk terapeut med speciale i cøliaki, tager jeg dig gerne i hånden og hjælper dig på vej. Jeg kan kontaktes via kontaktformularen.

Frit oversat efter How Gluten Causes Celiac Disease af Jordan Reasoner.