cøliaki hvad jeg ville ønske min læge havde fortalt migDa jeg blev diagnosticeret med cøliaki i 2009 (du kan læse min historie her) fik jeg sparsom information om sygdommen af min australske læge. Over telefonen gav hun mig kort besked om, at jeg fra nu af skulle afsky gluten, som en fisk afskyr land. Mere viden delte hun ikke, og jeg sad lidt paf tilbage og vidste ikke helt, hvad gluten egentlig var på daværende tidspunkt.

I 2013 blev jeg diagnosticeret med cøliaki i Danmark. I denne forbindelse fik jeg lignende besked af min danske læge: Hvis blot jeg undgik gluten, skulle jeg nok blive helt rask og ville ikke være i risikozonen for at udvikle mave/tarmkræft. Jeg tænkte ved mig selv, at det nok skulle kunne lade sig gøre, jeg skulle jo blot afholde mig fra at spise pasta, brød og kager, og så var der vel ikke andre forholdsregler at tage.

Der tog jeg desværre fejl. Her kan du læse de informationer, jeg ville ønske, jeg havde haft, så jeg kunne have undgået flere års ubehagelige cøliakiudbrud og -symptomer.

 1. Hvad sker der egentlig i min krop, når jeg spiser gluten?

Jeg ville ønske, at min læge havde givet mig en grundig indføring i den proces, der sættes i gang i min krop, når jeg har cøliaki og indtager gluten. At forstå, hvad der sker i kroppen er alfa og omega for at kunne overholde en glutenfri livsstil – forståelsen giver motivation og en mening med den udfordring, det kan være at have cøliaki. Her kan du læse en forståelig og grundig indføring i din krops reaktioner, når du har cøliaki og spiser gluten.

2. Gluten findes i alle mulige og umulige produkter, og deklarationer er mine nye bedste venner.

Det er vigtigt at alle deklarationslister bliver læst. Det er meget let at rationalisere sig frem til, at chips fx ikke indeholder gluten, idet de jo er lavet af kartofler, eller at cornflakes ikke indeholder gluten, da de er lavet af majs – så enkelt er det desværre ikke for et menneske med cøliaki. Cornflakes har fx ofte et indhold af (glutenholdig) bygmalt, chips kan ligeledes sagtens indeholde gluten. Jeg ville ønske, at min læge havde fortalt mig, at jeg under alle omstændigheder ikke bør indtage mad, jeg ikke har læst deklarationen på (medmindre der er tale om naturligt glutenfri, uforarbejdet kost, såsom grøntsager, frugt og kød, der i sagens natur er deklarationsløs).

3. Spor af gluten er en vigtig faktor

Jeg ville ønske, at min læge havde fortalt mig, at mit immunforsvar reagerer på selv meget små glutenpartikler, som ikke kan ses med det blotte øje. Gentagen glutensmitte – på trods af kun at være fra spor af gluten – er påvist at være symptomskabende, inflammationsdannende og tarmskadende. Derfor skal jeg tage spor af gluten seriøst. I flere år brugte jeg samme skærebræt som mine glutenspisende roommates, det samme krummede køkkenbord og den samme brødrister. Jeg vidste ikke, at den gentagne smitte fra gluten gang på gang startede en inflammationskrig i min krop, og at jeg, for at hele min tarm, skal undgå spor af gluten så vidt muligt.

4. At der ved cøliaki ikke er tale om forskellige niveauer af sarthed

Da jeg havde været diagnosticeret nogle år og gradvist havde fået det bedre, gik jeg længe i troen på, at man kunne være mere eller mindre sart, når det kom til cøliaki. Således forsvarede jeg indtagelsen af gluten i ny og næ, idet jeg ikke mærkede så stærke reaktioner på gluten i en periode. Jeg ville ønske, at min læge havde fortalt mig, at hvis man har cøliaki, så nedbrydes tarmen, og immunforsvaret angriber det sunde væv i kroppen, uanset hvilke symptomer (eller mangel på samme) man oplever. Har man cøliaki, er det afgørende, at man ikke indtager gluten, for selvom man ikke har nogen eller kun få symptomer og “fine tal”, er der ligeså stor risiko for følgesygdomme, tarmen bliver ligeså skadet og immunforsvaret ligeså nedbrudt, som hvis man havde en masse symptomer.

5. At man igennem en særlig kost kan hele sin tarm og få fornyet energi

Jeg ville ønske, at min læge havde fortalt mig mere om kostens helende potentialer, end at jeg blot skulle holde mig fra gluten. Jeg fandt ud af, at jeg kunne bruge kosten som et redskab til at hele min tarm og støtte mit kompromitterede immunforsvar. Gennem en særlig, antiinflammatorisk kost, som fokuserer på at skabe balance i tarmen ved bl.a. at undgå poly- og disakkarider, kan jeg opnå en velfungerende tarm, et stærkt immunforsvar og besidde ny og forstærket energi.

Jeg ville ønske, denne viden havde været let tilgængelig for mig, da jeg fik diagnosen cøliaki – det ville have gjort en stor forskel for mit helbred og min livskvalitet. Mit formål med denne blogpost er ikke at klandre sundhedsvæsnet, da jeg er klar over, at cøliaki har været (og tildels stadig er) en ikke så velkendt sygdom herhjemme. Jeg er også klar over, at læger ikke vejleder i kost, da det ikke er en del af deres uddannelse.

Min hensigt er derimod at videregive informationer, jeg ville ønske, jeg selv havde haft samt give stof til eftertanke. Hvordan vi hver især håndterer cøliaki er et personligt anliggende, og jeg vil så gerne høre fra dig nu – hvad ville du ønske, du havde vidst om cøliaki, da du blev diagnosticeret?

Efter mange år med en autoimmun sygdom i ubalance, som fungerede som en klods om benet på mig (du kan læse min historie her), er det blevet mit hjertearbejde at hjælpe andre til at leve et rigt liv uden at føle sig holdt tilbage af den usynlige rygsæk. Jeg er af den overbevisning, at vore kroppe aldrig er imod os – de ønsker altid på bedste vis at holde os raske og sunde. For dig, som ønsker støtte i dit liv med en autoimmun sygdom, ser jeg frem til at mødes én til én i min praksis på Østerbro eller via Skype. Sammen kan vi afkode din krops signaler og finde ud af, hvordan vi bedst muligt nærer dig – på det fysiske, psykiske, sociale og sjælelige plan. Læs mere om, hvad jeg tilbyder indenfor autoimmunt helbred i min praksis som psykomotorisk terapeut, her.

GemGem