mel smitte glutenJeg har omhyggeligt plukket mine glutenfri varer fra hylder, kurve og kølediske i det lokale supermarked på hjørnet. Linser, frugt og grønt, kidneybønner. Laksefileter og økologisk oksefars til den chili con carne, jeg har tænkt mig at lave til aften. Jeg styrer i en stor bue udenom supermarkedets afdeling med friskbagt brød, hvor kunder kan stikke hånden i en plastikhandske og selv forsyne sig med brød i åbne poser.

Uventet smitterisiko ved indkøb

Med armene fulde af varer, fordi jeg den dag i dag stadig har tendens til at undervurdere mit behov for en kurv, trisser jeg op mod kassen og stiller mig i køen. Da det bliver min tur til at placere mine varer på kassebåndet, opdager jeg til min store fortrydelse, at det er dækket af et fint lag melstøv – højst sandsynligt fra de åbne poser brød, der har ligget der i løbet af dagen. Jeg overvejer mine muligheder, da jeg ved, at selv en lille mængde gluten er nok til at trigge en autoimmun respons i min krop. Jeg vælger at beholde varerne i favnen og give dem til medarbejderen bag kasseapparatet én for én.

Folk i køen bag mig kigger uforstående – hvad laver hun dog? Ved hun ikke, hvad et kassebånd er til for? (Og indkøbskurve, i øvrigt?) Det er en rigtig ærgerlig situation, at der er smittefare for mennesker med cøliaki, når vi skal handle ind. Hvis jeg placerer min hvidkål, flåede tomater og pose med cashewnødder oveni et lag hvedemel, besmittes mine varer med gluten – og ligeså gør mit køkkenbord, når jeg placerer de “beglutenede” (burde virkelig være et ord!) varer på det derhjemme.

Mere eller mindre utopiske løsningsforslag

I og med at der er en stor skare af danskere, som har cøliaki og for hvem det er yderst nødvendigt at undgå gluten, kunne det være intet mindre end fantastisk, hvis vi kunne finde en løsning på smitterisikoen ved indkøb af dagligvarer.

  • Måske man kunne forsegle de åbne brødposer
  • Måske man kunne sælge mel i lufttæt emballage (melposerne er så ofte utætte)
  • Måske man kunne være opmærksomme på at rense kassebåndet ofte
  • Måske man kunne holde én kasse glutenfri
  • Måske – sådan helt ønsketænkningsagtigt – kunne man skabe glutenfri supermarkeder uden smitterisici

Da jeg har brug for en løsning her og nu, er jeg kommet på den idé at handle ind med vådservietter ved hånden. Når jeg når kassebåndet, tørrer jeg det af så vidt muligt af, hvis jeg ser det mindste meldrys. Jeg forsøger at gøre det lidt ubemærket, men der triller som regel et par nysgerrige blikke ind. Det kunne jo være en form for mysofobi eller OCD? Det har jeg fuld forståelse for, at det ligner, når jeg sådan febrilsk står og tørrer et kassebånd af med medbragte vådservietter. Men jeg er nået dertil, hvor jeg hellere end gerne indkasserer et par ekstra blikke fremfor ekstra dage i sengen.

Dagens råd

Indkøb med vådservietter! Et andet godt råd kunne være at bruge de tynde plastposer fra grøntafdelingen til sine varer. Hverken vådservietter eller plastposer er gode for miljøet, men vi har ikke så mange andre muligheder, hvis vi vil undgå glutensmitte fra et så uventet sted som supermarkedets kasse.

Efter mange år med en autoimmun sygdom i ubalance, som fungerede som en klods om benet på mig (du kan læse min historie her), er det blevet mit hjertearbejde at hjælpe andre til at leve et rigt liv uden at føle sig holdt tilbage af den usynlige rygsæk. Jeg er af den overbevisning, at vore kroppe aldrig er imod os – de ønsker altid på bedste vis at holde os raske og sunde. For dig, som ønsker støtte i dit liv med en autoimmun sygdom, ser jeg frem til at mødes én til én i min praksis på Østerbro eller via Skype. Sammen kan vi afkode din krops signaler og finde ud af, hvordan vi bedst muligt nærer dig – på det fysiske, psykiske, sociale og sjælelige plan. Læs mere om, hvad jeg tilbyder indenfor autoimmunt helbred i min praksis som psykomotorisk terapeut, her.