Det er blevet mere og mere populært at spise ude i Danmark. Ifølge DR omsættes der for rekordbeløb i restaurationsbranchen – vi spiser ude som aldrig før. Vi nyder lange måltider på restauranter i godt selskab eller snupper en hurtig wrap inden næste emne på dagens program. De fleste kan frit vælge, hvor de ønsker at lægge deres penge og hvilken mad, de har lyst til at spise, når de spiser ude. Hvis man har cøliaki, er det lidt en anden sag, for som lægen og ernæringsspecialisten Rachel Begun, MS, RDN, udtrykker det: “For mennesker med cøliaki kan selv en mikroskopisk mængde gluten forårsage en autoimmun reaktion og skade tarmene, såsom en eneste brødkrumme på en tallerken eller en lille plet hvedemel på køkkenudstyret.”  (oprindelig tekst på engelsk her)

Jeg boede i USA i en periode, og jeg følte mig som regel i trygge hænder, når jeg spiste på restaurant, fordi der generelt var stor viden om sygdommen blandt service- og køkkenpersonalet. Hvis jeg fortalte, at jeg havde cøliaki, tog personalet hurtigt stilling og havde enten svar parat eller konfererede med kokken. Enten erklærede de, at de ikke kunne garantere at mit måltid ville være glutenfrit, selvom ingen af ingredienserne indeholdt gluten pga. risiko for krydssmitte fra de glutenholdige produkter. Eller de garanterede, at maden ville være glutenfri, fordi den ville blive tilberedt i et glutenfrit køkkenmiljø. Der var stor forståelse for og viden om gluten og krydssmitte og for, at det ikke er muligt at tilberede et glutenfrit måltid med gryder, spækbræt, knive osv., som bruges til glutenholdige fødevarer.

Jeg er lige kommet hjem fra tre måneder i Portugal, hvor de har certificerede glutenfri restauranter. Den portugisiske cøliakiforening certificerer restauranter (se fx Zarzuela), som har køkkener, der lever op til de nødvendige standarder for mennesker med cøliaki. Dvs. ovne, der kun bliver brugt til glutenfri produkter og et miljø helt adskilt fra glutenprodukter. Separate køkkenborde, køkkenredskaber, potter og pander. Således kan man spise ude med ro i maven uden at bekymre sig om krydssmitte.

Sådanne restauranter har vi desværre ikke herhjemme – endnu.

Men jeg har fundet to forskellige spisesteder (som begge har flere forskellige lokaliteter i København), hvor jeg kan spise ude uden at risikere, at min wrap bliver rullet i krummerne fra den forrige kundes hvedetortilla. Disse to spisesteder er 42Raw, som lover at alt er glutenfrit og Palæo, som ligeledes lover, at alt på menuen er glutenfrit. Acacia på Gl. Kongevej er også helt og aldeles glutenfri – eneste ‘men’ er den havremælk, der er mulighed for at hælde i kaffen. Det er virkelig rart at vide, at jeg uden omtanke eller bekymring kan bestille hvad som helst på menuen, og heldigvis er jeg vild med maden alle tre steder.

Mad er så personlig en sag. Det er cøliaki også. Vi er alle forskellige steder på vor rejse med denne autoimmune kammerat ved vores side. For syv år siden kunne jeg godt finde på at spise lidt gluten i ny og næ (læs min historie her), og jeg ønskede ingenlunde at identificere mig med sygdommen. Jeg delte køkkenredskaber med glutenholdige produkter, fordi jeg ikke betragtede mig selv som “sart.” Med årene fik jeg dog en anden indstilling til både gluten og mit helbred. Hvis du har lyst til at læse om, hvad der rent faktisk sker i kroppen, når man har cøliaki og indtager gluten, er der en artikel om det her.

Jeg er af den overbevisning, at vore kroppe aldrig er imod os – heller ikke, når de skaber autoimmune tilstande. Kroppen indeholder en enorm viden, som vi kan aktivere og bevidstgøre, så vi kan leve et afbalanceret liv fyldt med overskud og livsglæde. Hvis du ønsker at udforske denne proces, ser jeg frem til at mødes én til én i min praksis eller via Skype. Læs mere om, hvad jeg tilbyder indenfor autoimmunt helbred i min praksis som psykomotorisk terapeut her.

Kender du nogle gode, glutenfri spisesteder?