LTK eller Livsstil – Terapi – Kreativitet er en metode, jeg har kreeret som redskab til at skabe mere glæde og balance i livet.

Jeg tror på, at de fundamentale principper for at føle sig gladere, mere hel og mere tilfreds med sig selv og livet kan hentes i følgende tre aspekter:

Livsstil

livsstil

For at leve et liv fyldt med glæde og energi er det vigtigt at se på sin livsstil. Krop/psykesammenhængen og vore livsstilsforhold spiller meget ind på vores generelle livsglæde. Hvordan sover vi om natten? Får kroppen fyldestgørende mulighed for restitution? Hvordan ser vore sovemønstre- og rutiner ud? Hvad spiser vi? Hvad er vores forhold til mad? Hvordan bevæger vi vore kroppe, og hvordan ser vore motionsvaner ud? Bruger vi tid i naturen? Hvad gør vi for at koble af? Er vi stressede? Hvordan er vore arbejdssituation? Alle disse aspekter tages op til overvejelse og om nødvendigt fintunes, så vi kan skabe det bedste fundament for at bevæge os videre i balance.

Terapi

terapi

Terapi giver en virkelig god mulighed for at få set på sine mønstre og afvikle dem, der ikke længere tjener én, samtidig med at man får udviklet nye ressourcer, perspektiver og indsigter. Man kan bære på en følelsesmæssig baggage i en eller anden form, stor eller lille. Nogle gange er man endda ikke selv klar over omfanget af den baggage, man bærer. Det kan være som at slæbe rundt på en rygsæk fyldt med mursten. For hvad dog? Måske har man båret rundt på den så længe, at man nærmest ikke engang ænser den. Man mærker måske bare de trætte skuldre fra den tunge byrde. Forestil dig, at der kommer én forbi, som hjælper med at give slip på den rygsæk. Det er bl.a. dét, vi kan bruge terapien til – til at hjælpe til at slippe byrder, som vi ikke længere behøver at bære.

Kreativitet

kreativitetKreativitet er oxygen. Det er livsgivende og helende. Det er at udtrykke sig selv og træde ud af sine hæmmende overbevisninger og bevæge sig ind i noget, som er større end én selv. Gennem kreativitet kan vi lære os selv at kende på helt nye måder. Vi er født til at skabe. Det er én af de stærkeste og mest konstante energier i os. Som børn kan vi slet ikke lade være med det. En halskæde dér, et maleri her, en tegning dér… At skabe kommer så naturligt til os som børn, fordi vi da endnu ikke har internaliseret så mange hæmninger og så meget skam. Vi er stadig frie til at udtrykke os som dem, vi er. Kreativiteten hjælper os til at forbinde os med vor indre skaberkraft. Den er én af de mest direkte kilder til glæde – og glæde er ikke mindre end helende.

Principperne for LTK kan hjælpe dig til at slutte fred med dig selv, være fri til at nyde livet og finde din dybeste livsglæde. Du kan kontakte mig her for at booke en tid, du er også velkommen med spørgsmål. Her kan du læse mere om terapien, som jeg tilbyder og her kan du læse mere om mig.

livsstil terapi kreativitet