MODTAG MIT GRATIS NYHEDSBREV MED MÅNEDLIGE TIPS OG ARTIKLER OM CØLIAKI & AUTOIMMUNT HELBRED, KROP + PSYKE

Psykomotorisk terapi

  • Terapeutisk samtale, kropsterapi & øvelser
  • Holistisk terapiform, der inkluderer dine livsforhold, dine tanker, følelser og krop
  • Specialiseret i stress, kropsbillede og autoimmune sygdomme

Psykomotorisk terapi er en holistisk terapiform, som tager udgangspunkt i dét, der er bedst for dig. En individuel session hos mig tager ca. 70-80 min. og indeholder flere komponenter for at hjælpe dig med at hele på både det mentale, følelsesmæssige og kropslige plan.

Psykomotorisk terapi består af en terapeutisk samtale, hvor vi tager udgangspunkt i det, som fylder hos dig. Dernæst følger kropsterapi i form af manuel behandling, hvor nervesystemet afbalanceres, og kroppens spændingsbalance stimuleres. Øvelser og/eller meditation indgår også som en del af kropsterapien.

Ingen sessioner ser ens ud, for vi tager altid udgangspunkt i din unikke situation, og hvad du har brug for.

Samtalen

Under samtalen berører vi problematikker i dit liv, tanke- og adfærdsmønstre, og hvad der fylder hos dig på det kropslige, følelsesmæssige & mentale plan. Nogle klienter kommer, fordi de har nogle helt konkrete problematikker, som de ønsker hjælp til at få løst. Andre kommer, fordi de føler sig nedtrykte eller ikke har det så godt uden helt at være klar over hvorfor. Sammen finder vi ud af, hvad du har brug for på din vej.

I løbet af samtalen kommer vi ind på din livskvalitet og livsstil, så vi kan skabe de bedste betingelser for et liv i balance.

Behandlingen

Behandlingen foregår fuldt påklædt på briks og hjælper dit nervesystem til at reguleres og komme i balance. Behandlingen øger elasticiteten i dit bindevæv, så du kan opnå smertelindring og afspænding. Fysiske skavanker, skader og spændinger kan ligeledes afhjælpes ved den manuelle behandling. Psykisk materiale, som kan have sat sig i din krop, har her mulighed for at blive opløst og bearbejdet, ligesom elementer fra samtaledelen får mulighed for at integreres kropsligt under den manuelle behandling.

Øvelserne

Øvelserne tager udgangspunkt i dit fokuspunkt og vil som regel inddrage både krop og psyke, da vi i kropsterapien arbejder ud fra en forståelse af, at krop og psyke hænger sammen. Kommer du med en fysisk skade, kan øvelserne have udpræget fysisk karakter, fx genoptræningsøvelser til en knæskade, men der kan også vise sig behov for fx stressreduktionsøvelser. Øvelserne kan også have hovedvægten på den mentale del, som ved fx meditations- eller skriveøvelser. Ofte vil vi arbejde med afspændingsøvelser, og det kan være gavnligt at arbejde videre med øvelserne hjemme, så du på egen hånd kan fortsætte med at skabe de bedste resultater for dig selv.

Psykomotorisk terapi hjælper så mange klienter, fordi både krop og psyke inddrages. Vi ved nu, at vi hverken kan isolere krop eller sind, så når vi arbejder med disse aspekter sammenhængende, bliver der skabt stor mulighed for healing.

Du kan læse en mere detaljeret version om psykomotorisk terapi her. Du er også meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønske at booke en tid på tlf. 42300402 eller her.

USA