Jeg vil bare lige fortælle dig, jeg har haft verdens dejligste dag fyldt med positive tanker, en afslappethed og hvilen i mig selv. Mit tempo er blevet betydeligt langsommere og tankerne kører ikke rundt i mit hoved. Det er SÅ dejligt! Jeg tog hjem i går i en helt afstresset tilstand, det var så mærkeligt, men meget fascinerende på én og samme tid. Det er lige før, det er ubeskriveligt. Jeg er dig SÅ taknemmelig, du gjorde noget magisk i går, og jeg kan ikke takke dig nok. Jeg vil rigtig gerne komme hos dig igen, du er virkelig en engel. Tusind tak fordi du hjalp mig, og fordi du er dig!

Klient, København


Jeg opsøgte Luca Sofia, fordi jeg længe har haft en masse tankemylder og uro i kroppen. Jeg havde en masse spørgsmål ift. min egen krop, bl.a. hvorfor reagerer den så ”mærkeligt”? Jeg havde brug for hjælp til at sætte en finger på hvad der var “galt” med mig. Derudover har jeg aldrig turde tage skridtet derhen, hvor jeg ville opsøge en professionel. For mig handlede det om tryghed hos den professionelle, der hænger sammen med følelsen af at ”blotte sig” overfor et andet menneske, men også i stor grad om det store spørgsmål, ”skal et andet menneske fortælle mig hvad min egen krop signalerer?” På daværende tidspunkt var jeg hele tiden træt, jeg kunne ikke overskue visse situationer og jeg brugte mere tid for mig selv, end i sociale sammenhænge. Jeg var ofte ked af det og brugte mere tid på at gøre andre glade og tilfredse, fremfor at mærke efter hvad jeg havde brug for.  

Nu mærker jeg en forskel i form af mere overskud. Overskuddet ligger i jeg ikke længere er så træt, når jeg kommer hjem fra arbejde. Jeg mærker hele tiden efter hvornår noget er blevet for meget – altså lytter jeg til min krop. Jeg kan mærke at jeg er glad og min krop udviser glæde, som pr. automatik smitter af på mine omgivelser. Jeg arbejder stadig med mig selv, og Luca Sofia har givet mig gode værktøjer til at løse de udfordringer, jeg kan møde i hverdagen. Jeg er blevet bedre til at håndtere nye udfordringer og finde en løsning der fungerer for mig. Jeg oplever ikke tankemylder på samme måde som før, jeg oplever dem i kortere sekvenser, som jeg hurtigt får styr på.

Eftersom at terapi var en ny verden for mig, fungerede det rigtig godt at starte ud med en samtale, hvoraf der blev skabt tryghed. Dernæst at få sat ord på det jeg tænkte, følte og oplevede i de udfordringer, jeg stødte på i hverdagen. Til slut kontakten med min egen krop var helt unik. Delprocesserne var med til skabe den største forskel for mig.

Jeg gik indtil terapien uden egentlig at vide hvad det var, og hvad jeg skulle forvente at gå derfra med, men jeg var overrasket over hvor meget jeg åbnede mig op overfor Luca Sofia. Det er ikke sket for mig før, da jeg ellers ikke åbner op for mine “svage” sider. Luca Sofia skabte et trygt rum, hvor jeg kunne være mig selv, og hvor jeg følte mig godt tilpas. Derudover havde hun en behagelig, rolig måde at være på, der gjorde det nemt for mig at være mig selv. Luca Sofia mærkede efter, hvornår jeg var klar til næste del i processen, hvilket faldt mig natuligt under hele terapien. Luca Sofia havde en rigtig fin balance ift. at mærke, hvornår jeg var klar til næste skridt, men også at fortælle mig hvornår jeg skulle slappe af i kroppen og til at afstemme med mig undervejs. Jeg gik derfra med en masse gode værktøjer, men også en følelse af, at jeg både blev set, hørt og hjulpet. 

Luca Sofia, jeg vil takke dig for det, du har gjort for mig. Jeg er aldrig blevet så bevidst om min egen krop og de signaler den sender mig, som efter terapien hos dig. Det var så rart at kunne fortælle højt om mine udfordringer. Det er ikke sidste gang jeg rækker hånden ud til dig. Min krop og mit sind elsker mig for det.

Rima, socialpædagog, København


Efter mit forløb hos Luca Sofia er jeg blevet bedre til at mærke og lytte til min krop og holde små mikropauser i løbet af dagen med dybe vejrtrækninger. Jeg føler mig ikke nær så stresset, og det gør, at jeg lige kommer et gear ned, og at skuldrene ikke sidder oppe ved ørene, selvom der er travlt på arbejdet.

Betina Øland, SOSU-assistent, Øster Tørslev


Relaxing and engendering a feeling of peace – I can really recommend Luca Sofia. 

Sue Lancaster, Ministry of Foreign Affairs, New Zealand


Jeg har meget færre smerter end før forløbet og har nu fået bedre kontakt til mine knæ, så jeg kan mærke, når de er overstrakte. Er begyndt at kunne løbe lidt igen. Jeg er nu i gang med at lære at stå igen og finde stabilitet i en mere hensigtsmæssig stilling. Jeg har følt mig mødt og kunne ikke have ønsket mig en mere nærværende behandler og meget vigtigt for mig blev det set, når jeg ikke kunne være i en øvelse og en anden øvelse blev valgt. Et virkelig godt og professionelt forløb.

Klient, København